Vi har alle sammen blod inde i kroppen, men blod er ikke bare blod.
Se bare her. De her tre er bittesmå i virkeligheden.
Vi kan kun se dem, hvis vi kigger nøje efter i et mikroskop,
men de findes alle sammen i vores blod, og der er rigtig mange af dem.
Her er det røde blodlegeme. Det er det, der gør, at dit blod er rødt.
Dem findes der ca. 25.000 milliarder af i dit blod.
Deres opgave er at sørge for, at der kommer ilt rundt i din krop.
Når du trækker vejret ind og ned i dine lunger, kommer der en masse ilt med,
som f.eks. er med til at sørge for, at du kan flexe dine muskler
De hvide blodlegemer her er noget større end de røde, men der er til gengæld ikke lige så mange af dem.
De beskytter din krop mod sygdomme.
Med deres fangarme kan de nemlig opsnappe alt det farlige, som kommer ind i din krop.
Sidst, men ikke mindst, har vi blodpladerne.
De har ikke form som plader, men vi skal være rigtig glade for dem
for de hjælper bl.a. med at reparere vores hud.
Når vi får et sår eller en hudafskrabning, lægger de sig på såret og heler det langsomt,
indtil der kommer ny hud, og såret forsvinder.
Det er de her tre typer af bittesmå celler, som danner vores blod.
Selvom du ikke kan se dem, hjælper de dig og din krop med at virke hver eneste dag - hele tiden, døgnet rundt
Ret sejt, ik´?