Log in
YouTube
by
tinamedicine90
Ham her det er Frederik 7., og man siger, at det var ham, der gav danskerne demokratiet.
Men hvordan gik det lige til? Og kan man overhovedet give demokrati til andre?
Lad os tage en tur tilbage i historien ‒ og lad os starte den på bordet.
I 1660 var styreformen i Danmark ”enevælde”.
Det betød, at én mand herskede over Danmark. Det var kongen. Det er ham her.
Kongen styrede nu ikke alting selv. Han havde nemlig også en regering, som hjalp ham.
Men han valgte selv hvem, der sad i den.
Han kunne fyre dem alle sammen igen, hvis han blev utilfreds.
Nederst i hierarkiet var folket. De havde ingen rettigheder.
Kongen kunne smide folk i fængsel, hvis han havde lyst, og uden særlig begrundelse.
Tronen, magten, ja hele landet, gik i arv fra far til søn.
Kvinder kunne ikke arve tronen ‒
‒ og folket havde ingen indflydelse på, hvordan landet blev regeret.
Men nye tanker var begyndt at spire frem.
Tanken om, at alle mennesker er født lige, fødte også kravet om ‒
‒ at folket skulle være med til at bestemme, hvordan deres land skulle styres.
Så rundtom i Europa ulmede oprøret.
I Frankrig brød revolutionen ud i 1789.
Under kampråbet ”Frihed, lighed, broderskab” gik borgerne til kamp mod enevælden.
Medlemmerne af kongefamilien fik hugget hovederne af, monarkiet blev afskaffet ‒
‒ og Frankrig blev en republik.
I lande som Tyskland og Danmark var der også et stigende krav fra folket ‒
‒ om medbestemmelse og basale rettigheder ‒
‒ som f.eks retten til at ytre sig frit og retten til at forsamle sig.
Kongens magt var under pres.
Christian 8. blev tvunget til at sætte gang i udformningen af en fri forfatning ‒
‒ men han døde, inden grundloven blev færdig.
I stedet blev det hans søn, Frederik 7., der høstede æren.
Det var nu ikke kongen selv, der skrev grundloven.
Først blev der valgt en forsamling af mænd, der skulle diskutere, hvad der skulle stå i grundloven.
Den blev både valgt af folket og kongen og blev kaldt Den Grundlovgivende Rigsforsamling.
De diskuterede f.eks.:
Hvordan man skulle fordele magten mellem dem, der lavede lovene ‒
‒ dem, der sørgede for, at lovene blev til virkelighed ‒
‒ og dem, der vurderede, om man overholdt dem.
(Jeg er utrolig ked af min handling.)
Og hvem der skulle have ret til at stemme og til at blive valgt.
Det tog mange måneders arbejde og diskussioner i Den Grundlovgivende Rigsforsamling ‒
‒ før Danmarks første grundlov lå klar.