Er der liv i rummet?
Log in
YouTube
by
alexandradima
Er vi alene? Eller er der liv i rummet?
Det er et spørgsmål, som har optaget menneskeheden i århundreder.
Vi har ikke fundet nogen eller noget derude -
- men videnskaben giver ikke så let op, og vores evne til at udforske universet -
- er kun blevet bedre og bedre.
Så nej -
- vi skal ikke kigge på grynede sort-hvid-videoer og skændes om, hvorvidt det her er en måge -
- eller et supersonisk rumskib fra en anden galakse.
I stedet har vi samlet et panel af dygtige astro-forskere og bedt dem om at lægge hovedet på blokken.
For findes der mon liv i rummet?
Og hvordan kan videnskaben få os lidt nærmere det ældgamle mysterium?
Vi starter hos Liv Hornekær, som er professor på Institut for Fysik og Astronomi.
Jeg føler, det ville være meget overraskende, hvis der ikke også var liv andre steder derude.
Det ville ikke på nogen måde overraske mig, hvis der findes de her organismer andre steder.
Så mit svar er ja.
Jeg tror, at der findes liv andre steder.
Der findes ufattelig mange, milliarder og milliarder af jordlignende planeter -
- med den rette temperatur til, at der kan være flydende vand på overfladen, bare i vores egen mælkevej.
Så hvis livet på Jorden er det eneste sted i universet, der er opstået liv, så er det ekstremt unikt.
Altså er det virkelig, virkelig specielt det, der er sket på Jorden.
For at forstå hvorfor universets størrelse er relevant, skal vi have fat i Fermi-paradokset.
Opkaldt efter fysikeren Enrico Fermi, som undrede sig over: Hvorfor har vi ikke fundet andet liv i universet?
Der findes et sted mellem 100 og 400 milliarder stjerner i Mælkevejen.
Et meget konservativt bud er, at der findes mellem 37 og 148 mia. klippeplaneter på størrelse med Jorden -
- og i den beboelige zone omkring disse stjerner.
Antallet af galakser skal også måles i hundredvis af milliarder -
- så altså milliarder og atter milliarder af planeter med potentielt liv.
Alligevel har vi fundet nul liv derude.
Det er her, hvor Lars A. Buchhave kommer ind i billedet -
- for hans forskning går nemlig ud på at lede efter exoplaneter -
- og se, om der er tegn på liv.
En exoplanet er en planet uden for vores solsystem -
- og selv om vi kan regne os frem til milliarder af planeter, så er der kun fundet knap 5.500 bekræftede exoplaneter.
For i modsætning til de brændende kugler af plasma, stjernerne, så udsender planeter ikke sit eget lys,
Så Lars og hans hold må bruge andre metoder.
Lad os kigge på den her stjerne med en planet i kredsløb. Når planeten bevæger sig ind foran stjernen set fra vores teleskop -
- vil lyset bliver svagere. Jo større planet, jo større dyk i lysstyrke fra stjernen.
Derudover trækker planeten også i sin stjerne på grund af tyngdekraften.
Det får stjernen til at rokke frem og tilbage, hvilket ændrer det lys, som vi kan se.