Historie Del 2: Forhistorie frem til sen Jernalder (500 e.Kr.)

Solvognen fra bronzealderen ca. 1350 f. Kr. er et tydeligt tegn på en religiøs og kulturel udvikling.

De første sikre beviser på bosættelse er fra omkring 10.000 år f.Kr., hvor de første beboere i Danmark levede af at jage, fiske og samle. Ager- og husdyrbrug vandt indpas omkring 4000 år f.Kr., da landbruget kom til landet og det fik for alvor området til at udvikle sig, befolkningen voksede, og de første rigtige tegn på kultur og religionsdyrkelse begyndte at vise sig i form af stengrave og jættestuer. Samtidig med indførelsen af bronze i Danmark omkring 2000 f.Kr. begyndte en overklasse at dominere samfundet. De meget store og rigt udsmykkede grave vidner om det. Bronze var et kostbart metal. Omkring 500 f. Kr. blev samfundet ændret, da folk lærte at udvinde og anvende jern. Bønder kunne i mosen finde myremalm, der indeholdt jern, og selv frembringe gode, holdbare redskaber og våben. Jernalderen var præget af en markant befolkningstilvækst, da nye og bedre redskaber kunne opdyrke jorden bedre og bygge både. Handelen blomstrede, som fund af romerske smykker, mønter og våben vidner om.

Genetiske undersøgelser peger på flere migrationsbølger ind i det nuværende Danmark: I den mesolitiske periode blev der observeret en genetisk homogenitet blandt jæger-samlere, hovedsageligt af vesteuropæisk afstamning, i det nuværende Danmark over en periode på omkring 4.500 år. Ved begyndelsen af den neolitiske periode omkring 5.900 f.Kr. førte ankomsten af bønder af anatolsk afstamning til en brat befolkningsændring, der næsten fuldstændigt erstattede disse jæger-samlere. Omkring 1.000 år senere førte en anden stor migrationsbølge af mennesker af østeuropæisk steppeafstamning til en befolkning, der genetisk set var tættere på nutidens danskere, og til fremkomsten af enkeltgravskulturen.