YouTube
by
mojyshahmorsdi
*Kradser*
Her er Anja. Hun elsker naturen. Anja rejser meget. Hun har rejst i mange lande. Hun tager mange fotos.
Mest af natur og dyr. Anja har en Land Rover. Ham kalder hun Thorleif. Thorleif er en sej bil.
Han har store dæk. Og han kan køre i mudder. Men han kan også køre på veje med huller.
Og gennem vand. Der er nemlig et rør på bilen. Så kan hans motor ånde.
Anja vil til Island. Hun pakker Thorleif. De tager færgen. Det tager tre dage at sejle.
Dagene er meget lange på færgen. Anja glæder sig til at se Island.
Hun kan godt lide at opleve. Anja sover sammen med fem kvinder.
Den ene snorker meget højt. Så Anja kan ikke sove i tre dage. Endelig kommer de til Island. Nu kan turen gå i gang.
Men Anja er meget, meget træt. Hun vil sove først. Så hun lægger en madras op på Thorleifs tag.
Anja sover længe. Og vågner frisk og klar til eventyr.
Man kan se meget på Island. Det er flot at køre rundt der. Næsten hele øen er lavet af lava. Jorden er helt sort.
Alle strande har sort sand. På nær én med lyst sand. Anja og Thorleif kører ud til en vulkan.
Den har ikke været i udbrud i mange år. Anja går op på den. Man skal passe på ikke at falde ned.
Det er et kæmpe krater. Det tager over en time at gå rundt. Anja kan se meget langt. Det er smukt.
Alt er sort med grønt mos. Anja tager mange fotos.
Der er vand alle steder på Island. De kører gennem mange floder.
Anja synes at det kilder i maven. Det er meget vigtigt ikke at gå i stå.
For så kan Thorleif nemlig ikke starte igen. Det siges at der er over 10.000 vandfald på Island.
De ser mange på deres vej. Nogle er meget store. Andre er meget små. Anja går om bag et af de store.
Hun bliver drivvåd. Men hun griner. Island har også varme kilder. Dem elsker hun at bade i.
Det varme vand kommer inde fra jorden. Mange steder er der pools i det fri som man kan bade i.
Anja og Thorleif kører ud til en gejser. Det er en form for varm kilde. Den er i udbrud tit.
Den sender en høj søjle af varmt vand og damp mange meter op i luften.
Anja kan høre nogen sige ’wow!’ Hun er også ude at sejle på en lille båd i en fjord.
Hun ser mange store hvaler. De skyder vand op som en gejser.
Nogle af dem kommer tæt på båden. Det gør Anja glad. Hun tager en masse fotos.
Anja og Thorleif kører videre. Anja kan se røg i det fjerne.
Mon det brænder? De kører derhen. Det er damp inde fra jorden. Anja åbner døren.
En grim lugt af prut rammer hendes næse. Det er gasser inde fra jorden.
Anja trækker vejret gennem munden. Små søer koger på jorden.
Der er også bobler i noget mudder. Jorden har smukke farver her.
Den er både rød, blålig og orange. Anja vænner sig til lugten.
Hun tager en masse fotos inden de kører videre.
Thorleif går brat i stå. Anja kan ikke forstå hvorfor. Hun kigger bagud. Der ligger en del fra ham på vejen.
Han er gået i stykker. Anja ringer efter hjælp. SOS får ham op på ladet af sin bil.
Thorleif bliver kørt på værksted. Island er en ø langt væk fra andre lande.
Anja kan ikke købe en ny del. Hun bliver bange. Slutter hendes rejse nu?
Men mekanikeren kender en mand. Han har mange gamle biler.
To start learning, sign up for free.
Get started