Samtale om livet
Log in
YouTube
by
ShadiRownagh
Døden er et af menneskelivets grundlæggende vilkår.
Vi skal alle dø.
Måske har vi, det moderne menneske, fortrængt dette faktum.
Vi sætter pris på at handle og forme vores liv.
Vi lægger planer for vores hverdag og planer for vores fremtid.
Døden er ikke noget, der indgår i vores planer.
Bør vi forholde os til vores egen dødelighed?
Bør vi tale mere med hinanden om døden?
Dette er ikke en film om døden. Det er en film om livet.
Langt de fleste af os –
– bliver først konfronteret med døden, når enten en, vi elsker, er tæt på –
– eller vi måske selv bliver diagnosticeret med en uhelbredelig sygdom.
I Danmark har vi ingen erfaring med det med døden.
Man kan ikke acceptere at skulle herfra, hvis man elsker livet. Det er naturligt.
Hvis du ligger som patient og har fået en diagnose og har fået at vide:
Du skal dø af din sygdom, og formentlig inden længe –
– så tror jeg helt klart, at der behov for at få et lidt andet perspektiv på livet –
– og døden, for den sags skyld, end man ellers har, når vi bare lever vores liv.
Jeg tror, at det er en tendens vi har, ikke at ville slippe den her kontrol.
Ligegyldigt hvor langt nede vi er.
Det ligger så latent i os, at vi skal blive ved.
Vi er opdraget med, at vi har alt potentialet i os.
Det har vi også, men til en vis grad. Vi er jo kun mennesker.
Jeg har i flere år brugt et meget gammelt ord.
Vi skal blive bedre til at lære at hengive os til den situation, vi er i.
Og hengivelse, det handler om, at man tør slippe noget af den her kontrol.
Vi kommer ikke igennem det her liv uden at blive ramt.
Og vi erfarer alle sammen i det her liv at miste mennesker, vi holder af.
Og det kan være her og nu. Meget pludseligt, voldsomt og uventet.
Det river jo tæppet væk under os. Andre gange er vi forberedte.
Jeg er sikker på, at det har en positiv effekt at tale om døden.
Det giver rigtig god mening at tale om døden –
– mens man er levende og frisk og rask og stærk. Også mentalt stærk.
Det er jo faktisk så livsbekræftende også at tale om svær sygdom og om død.
Vi bliver mindet om: "Hold da op, hvor skal vi gøre os umage og sætte pris på –
– alt det, der er muligt, mens vi kan det i de relationer, der er vigtige for os."
Så jeg har planer om at invitere til en såkaldt dødsmiddag.
Det lyder meget brutalt, men faktisk er der noget rigtig fint i at samles –
– og dele refleksioner om liv og død, tiden før døden og tiden efter døden.